112

Udrykning til brand i villa på Tavlekærsvej tirsdag aften

Fotos: Presse-fotos.dk

Klokken 21.38 indløb anmeldelse om brand i en villa på Tavlekærsvej i Hvidovre, og Hovedstadens Beredskab og akutlægebil blev sendt til adressen.

Brandens var opstået i villaens kældere, og Beredskabet har haft røgdykkere inde for at slukke ilden.

– Vi har haft røg og ild i en kælder i villaen. Men det er ved at være slukket, fortæller vagtchefen fra Københavns Vestegns Politi til Presse-fotos.dk.

Der er tilsyneladende ikke nogen personer, der er kommet til skade, og vagtchefen oplyser, at der som standard altid sendes ambulance i sådanne situationer. Årsagen til branden er endnu ukendt.

Hovedstadens Beredskab melder på Twitter klokken 22.13, at branden er slukket og at man bliver på stedet i cirka tre kvarter herefter.

Fotos: Presse-fotos.dk

Kommentarer