Avedøre

Sommerbogen er tilbage

Foto: Hvidovre Kommune

Igen i år kan du deltage i bibliotekernes læsekonkurrence for børn.

Hvidovre Bibliotekerne inviterer igen i år alle børn i alderen 6-15 år til at deltage i Danmarks største læsekonkurrence, Sommerbogen 2022.

Bag konkurrencen står De danske Børnebiblioteker, der arbejder hen imod Sommerbogens vigtigste opgave – nemlig at tilbyde børn en masse spændende litteratur i sommerferien.

Tusindvis af børn deltager hvert år i kampagnen, der altså med stor succes får børnene til at læse mere og dele de gode oplevelser med hinanden.

For at øge læselysten og læseglæden er kampagnen bygget op om en række udfordringer, som børnene skal løse, mens de læser. Børnene skal læse minimum tre bøger, og inden start skal de hente et udfordringsark på det lokale bibliotek. På arket finder man 30 læseudfordringer med varierende sværhedsgrad – børnene skal herefter løse mindst 10 af udfordringerne for at deltage i konkurrencen (lodtrækningen) om en af de tre hovedpræmier.

Alle deltagende børn er med i lodtrækningen om de 3 hovedpræmier, hvor de får lov til at tømme en boghandel på 5 minutter.

Kommentarer