Uddannelse

Nye tal: Din uddannelse afgør din chance for at overleve kræft

- En så voldsom og fuldstændig urimelig forskel kan vi ikke være bekendt i et velfærdssamfund. Det skal der rettes op på nu, siger Jesper Fisker, adm. direktør, Kræftens Bekæmpelse. Foto: Kræftens Bekæmpelse/Ditte Valente.

Chancen for at overleve kræft er markant højere for folk med lang uddannelse end kort uddannelse, viser tal fra Kræftens Bekæmpelses nye rapport ’Kræft i Danmark 2022’.

Hvis du har en kort uddannelse, har du større risiko for at blive ramt af kræft, end hvis du har en lang uddannelse. Din chance for at være i live fem år efter kræft er markant mindre, hvis du ikke har anden uddannelse end folkeskolen.

Det fremgår af Kræftens Bekæmpelses nye rapport ’Kræft i Danmark 2022’ som indeholder opdaterede data for den sociale ulighed i kræft. Tallene viser, at chancen for at være i live fem år efter kræftdiagnosen er 77 pct., hvis du har en lang uddannelse (videregående uddannelse). Har du en kort uddannelse (folkeskole), er chancen 61 pct.

Har du en mellem uddannelse (f.eks. erhvervsfaglig) er chancen for at være i live 5 år efter kræftdiagnosen 68 pct.

– Hvis man som tankeeksperiment forestiller sig, at alle kræftpatienter klarer sig lige så godt som patienter med en lang uddannelse, ville en tredjedel flere kræftpatienter med kort eller mellem uddannelse være i live fem år efter kræftdiagnosen. En så voldsom og fuldstændig urimelig forskel kan vi ikke være bekendt i et velfærdssamfund. Det skal der rettes op på nu, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse

Tallene dækker 154.472 danskere over 30 år, der har fået diagnosticeret kræft i perioden 2011-14. De er efterfølgende blevet fulgt til udgangen af 2019.

Undersøgelsen viser også, at langt de fleste kræftformer oftere rammer mennesker med kort uddannelse. Forskning har tidligere vist, at uligheden i, hvem der rammes af kræft bl.a. skyldes rygning, alkohol og overvægt.

Politikere skal konkretisere gode hensigter

Kræftens Bekæmpelse har i de senere år intensiveret forskningen i ulighed i kræft, skruet op for indsatsen for en røgfri fremtid, oprettet navigator-ordningen, hvor frivillige hjælper særligt udsatte patienter med at finde rundt i sundhedsvæsnet og klare hverdagen bedre. Og Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed, som Kræftens Bekæmpelse er medstifter af, har på to år samlet over 80 organisationer, der sammen arbejder for at mindske ulighed i sundhed. Men der skal meget mere til, siger Jesper Fisker.

– Regeringen har i sit udspil til en sundhedsreform et fokus på at mindske ulighed i kræft. Det er godt. Nu skal de gode intentioner konkretiseres. Det kræver blandt andet, at alle niveauer af vores sundheds- og omsorgssystem aktiveres. Vi skal sikre fokus på lige adgang til tidlig diagnostik, behandling og rehabilitering af kræftpatienter. Og vi skal blive skarpere på, hvordan vi når alle med forebyggelsestiltag, siger Jesper Fisker.

Kræftbehandlingen er blevet bedre og flere overlever kræft

Ifølge ’Kræft i Danmark’ går det overordnet den rigtige vej med kræftbehandlingen i Danmark. Langt flere overlever kræft.

Men kløften mellem kort- og langt-uddannede består. Det skyldes bl.a., at der er for stor forskel på, hvilken behandling patienterne får i sundhedsvæsnet, forklarer Susanne Dalton.

Hun er professor og overlæge i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, leder af Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft (COMPAS) på Sjællands Universitetshospital og ekspert i ulighed i kræft:

– Sundhedsvæsnet skal blive bedre til at gøre en ekstra indsats for at sikre, at sårbare patienter får den rette behandling og hjælp. Særligt sårbare patienter har sværere ved at planlægge, overskue sammenhænge, kombinere informationer, tage strategiske beslutninger, arbejde med lange tidshorisonter og fortolke signaler fra deres krop. Vi ved fra forskning, at der er flere sårbare patienter i befolkningsgrupper med kort uddannelse eller lav indkomst end i grupper med lang uddannelse og høj indkomst, forklarer hun.

– Nogle gange handler det om at give nogle patienter noget mere, for at alle i sidste ende får det samme. Det handler om at få afklaret, hvilke behov og brug for ekstra støtte patienten har. Måske skal man sætte lidt ekstra tid af til ham, der ikke siger så meget og helst bare vil hjem hurtigst muligt, foreslår Susanne Dalton.

Kommentarer