Når kommuner og uddannelsesinstitutioner arbejder tæt sammen, kan samfundets mest udsatte unge komme i uddannelse eller arbejde. Det viser resultaterne fra et vellykket socialfondsprojekt i Hovedstaden, som nu udvides.

Sofie fra København har ikke haft det let:

Anbragt uden for hjemmet. Opvokset på et bosted. Sporadisk kontakt til familien. Skolegang på specialskoler – ofte med enelærer. Omsorgspersoner, pædagoger, skolelærere, sagsbehandlere og kontaktpersoner har passeret gennem Sofies liv. Mange hjalp hende, men før eller siden faldt ”systemet” fra, når der blev skiftet kontaktperson, og hver gang stod Sofie alene tilbage og følte sig forladt og fortabt.

For Sofie, som her optræder anonymt og under et andet navn, blev det et vendepunkt, da hun for et par år siden kom i kontakt med socialfondsprojektet ”Unge med kant Hovedstaden”. Her blev hun koblet sammen med en vejleder, der også fungerede som kontaktperson og ungeguide for Sofie. Modsat Sofies tidligere oplevelser er det foreløbig blevet til et vellykket forløb på to år, hvor Sofie er gået fra knap at være klar til vejledning til at være moden til at begå sig på arbejdsmarkedet.

Over målet: 435 unge har indtil videre fået et skub i den rigtige retning

EU-projektet har på tre år fået 435 unge fra Region Hovedstaden i arbejde eller uddannelse – eller tættere på en af delene, og nu får projektet ekstra midler til at nå yderligere 240 unge. At komme tættere på lyder måske som små skridt fremad, men for unge i målgruppen er alene det at begynde at overveje en uddannelse eller et arbejde en kolossal sejr, siger projektejer Pia Vigh fra EUK – Enhed for uddannelses- og erhvervsvejledning i kommunerne i KL, der driver projektet:

– Vi taler om de allermest udsatte unge. Der er en såkaldt restgruppe, som gennem mere end 25 år har haft nogenlunde samme størrelse, uanset en lang række indsatser og politiske initiativer, og det er katastrofalt. For denne gruppe er der intet quickfix, her er der brug for langvarige og vedvarende individuelle indsatser.”

”Unge med kant Hovedstaden” har i de seneste tre år fået 18 mio. kr. i støtte fra EU’s Socialfond. Projektet har med de 435 unge for længst overgået sit oprindelige mål om 320 deltagere, og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har derfor bevilget ekstra 6,3 mio. kr. til projektet. Dermed kan der nu rækkes ud til yderligere 240 unge.

Da Sofie havde fået tillid til sin vejleder og ungeguide, Anders Krarup fra Herlev Kommune, begyndte de sammen at kigge på muligheder for uddannelse eller arbejde. En dag sagde Sofie:

– Jeg har besluttet mig for, at jeg vil være frisør og have min egen salon. Jeg vil være min egen chef, og ingen skal fortælle mig, hvad jeg skal og ikke skal.”

Men Sofie havde sit at kæmpe med, selvom hun nu havde sat ord på sin frisør-drøm. Under en tre måneders praktik i en frisørsalon erfarede hun, at der også er en hverdag som frisør. Hjemsendelsen under COVID-19 var hård for motivationen, og en mistanke blev bekræftet: Sofie viste sig at være svært ordblind. Derfor blev Sofies ophold på Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) på blot to uger.

Styrelsen for It og læring anslår, at over 40.000 unge mellem 15 og 24 år hører til gruppen af de mest udsatte unge, som hverken er i job eller uddannelse. Ofte har de dårlige erfaringer med systemet, slås med diagnoser eller har haft en problematisk opvækst – men de er også overlevere, forklarer ekstern konsulent og projektleder, Regina Lamscheck-Nielsen:

– Mange af de unge lider under en grundlæggende mangel på viden om samfundet, de er langt fra ordinær uddannelse, ofte på grund af sociale forhold. Nogle er kriminelle, mange har diagnoser og er angste for at være sammen med andre eller gå til eksamen. Fælles for dem er, at de har meget vanskelige livsvilkår og for det meste kæmper med flere problemstillinger, der typisk forstærker hinanden gensidigt. Men de unge har også styrker, ressourcer og drømme, som de har brug for støtte til at afdække og bruge positivt.”

Stærkt partnerskab forenet i kædeansvar

I ”Unge med kant Hovedstaden” bliver de unge mødt af et stærkt partnerskab, der består af 9 kommuner, 2 erhvervsskoler og 2 FGU-skoler. Desuden arbejder partnerne lokalt tæt sammen med aktører som fx ungdomsskoler, boligsociale indsatser eller virksomheder. Alle unge indgår i og er meddesignere på deres eget individuelle forløb, og der er især fokus på de svære overgange – fx fra FGU til erhvervsuddannelse – hvor de unge møder nye kammerater, lærere og nye miljøer.

Uddannelsesvejledere, jobkonsulenter, socialrådgivere, pædagoger, lærere, mentorer, erhvervsskoleundervisere og andre fagprofessionelle indgår i et forpligtende kædeansvar, der skal støtte de unge i at nå deres mål. 

– Det forpligtende kædeansvar gør, at de unge aldrig er i tvivl om, hvem deres kontaktperson er. For de fagprofessionelle i de kommunale ungeindsatser og på FGU og erhvervsuddannelserne betyder det, at de aldrig er i tvivl om, hvor ansvaret for det næste skridt i den unges forløb ligger. For at understøtte deres samarbejde udvikler vi løbende en række metoder og værktøjer til fælles brug. Og vi kan se, at det virker – både for de unge og for de fagprofessionelle, siger projektejer Pia Vigh fra EUK.

Ud over at udvikle metoder, værktøjer og praksis i arbejdet med de unge vil ”Unge med kant” have mere viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Derfor har projektledelsen valgt at tilknytte VIVE, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, til hver tredje måned at måle de unges fremskridt i individuelle progressionsmålinger.

Projektleder Regina Lamscheck-Nielsen:

– Vi kan ikke nøjes med blot at effektmåle, om de unge kommer i job eller uddannelse. Vi vil måle langt mere fintmasket og undersøge, hvilke barrierer de unge møder i deres forløb, og vi vil finde årsagerne til tilbagefald, stagnation eller fremskridt. Vi vil se på, hvilke veje de unge går hen imod beskæftigelse eller uddannelse, og hvordan de fagprofessionelle støtter de unge helt konkret. Hvis vi ikke lærer mere om de unges progression, kan vi ikke sikre, at projektets viden og resultater implementeres ordentligt. Og det er vigtigt for os.”

Arbejdet med Sofie har indtil videre stået på i knapt to år. Sofie er nu blevet 18 år og er kommet langt, men har stadig brug for støtte. Hun har fået en ny kontaktperson, som hun er glad for, og hendes tidligere vejleder sørgede for – som en del af kædeansvaret – at overgangen var så tryg som mulig.

– Vi er ikke i mål endnu. Men jeg tror på Sofie og på, at det kommer til at lykkes for hende med frisør-drømmen,” siger vejleder og ungeguide Anders Krarup, Herlev Kommune.

(Projekt ”Unge med kant Hovedstaden” er bekendt med Sofies identitet.)