Enhver selvstændig erhvervsdrivende, der rammes af de statslige Corona-restriktioner, skal have mulighed for at søge om økonomisk kompensation, uanset hvor i landet virksomheden er hjemhørende.

Det understreger Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase i forbindelse med de igangværende forhandlinger på Christiansborg om at genåbne og tilpasse forårets kompensationsordninger til den aktuelle nedlukning af syv nordjyske kommuner. 

”Det er helt afgørende, at vi får fjernet de eksisterende fejl og mangler i ordningerne. Men det er mindst lige så vigtigt at undgå nye og uholdbare krav som for eksempel en skarp geografisk adskillelse opdelt i berørte og ikke berørte kommuner i forhold til at søge kompensation. Det afgørende må være, om virksomheden bliver ramt af restriktionerne eller ej. Og en virksomhed beliggende uden for de umiddelbart berørte kommuner, eksempelvis på Mors eller i Aalborg, kan sagtens være ramt af restriktionerne, hvis de har kunder i de nedlukkede kommuner,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

At virussen og dens konsekvenser ikke kender kommunegrænser, har regeringen erkendt, når det gælder lønmodtagere, der ikke nødvendigvis bor og arbejder i samme kommune, pointerer Karsten Mølgaard Jensen.

”Derfor er der i lønkompensationsmodellen nu indført en pendlerløsning. Samme fleksibilitet bør indføres i forhold til virksomheder. Der er ikke brug for særlige nordjysk kompensationsmodeller, men derimod generelle og holdbare løsninger, som effektivt kan udbredes til øvrige kommuner eller hele landet, hvis bekymrende varianter af virus skulle dukke op andre steder i landet, eller COVID-19 udvikler sig til et endnu større problem,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Samtidig finder Ase-direktøren det problematisk og uretfærdigt, at den maksimale kompensation til lønmodtagere i pendlerlønkompensationsordningen hæves til 45.000 kroner om måneden og 30.000 kroner i den ordinære ordning, mens selvstændige erhvervsdrivende maksimalt kan få 23.000 kroner.

Det falder ganske enkelt de selvstændige for brystet, at deres indtægtstab kun er værd at kompensere med halvdelen af nogle af deres ansatte lønmodtagere. Oprindeligt var der parallelitet i de to ordninger for kompensation af indtægtstab – henholdsvis lønkompensationen og kompensationsordningen for selvstændige – hvilket ville være et fair og rimeligt princip, idet et indtægtstab rammer lige hårdt i privatøkonomien, uanset om man har tjent sine penge via et cvr-nummer eller et cpr-nummer. Man burde ikke forskelsbehandle her, men med det nye loft på 45.000 kroner om måneden udstilles forskellen på værdien af en lønmodtager og en selvstændig særligt tydeligt,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Desuden opfordrer Karsten Mølgaard Jensen politikerne til at indføre en bagatelgrænse i forhold til kravet om revisorpåtegning for at søge om kompensation for faste omkostninger. Netop et generelt krav om revisorerklæringer har gjort denne ordning til en fiasko, fordi det blev både dyrt og besværligt for de mindste virksomheder at søge.

”Det har vist sig, at revisorerne får mere ud af støtteordningen, end der bliver udbetalt til de nødlidende mindste virksomheder. Det er ganske enkelt ikke godt nok og har kostet både staten uforholdsmæssigt mange penge til refundering af revisorudgiften. Det har afholdt mange fra at søge, hvilket har gjort, at disse penge aldrig er kommet ud i samfundet, og ordningen har derfor ikke opnået den ønskede virkning. Kravet om revisorerklæringer på ansøgninger om kompensation for faste omkostninger må derfor afskaffes,” siger Karsten Mølgaard Jensen.